Mød Peter Matzen og Anne Eggebrecht fra Handlemod på folkefestivalen

September 5, 2017 / Program

Mød Peter Matzen og Anne Eggebrecht fra Handlemod på folkefestivalen

”Vi deltager på festivalen med vores virksomhed ’Handlemod’, og laver en workshop, der hedder ’Vi gør det sgu!’ Her spørger vi dig: ”What pisses you off? Hvad er det, der rører dig nok til, at du gider gøre noget ved det?” Den udfordring, du gerne vil arbejde med, skal have rod i din egen virkelighed. Vi vil ind til dér, hvor du virkelig er frustreret, og hvor der er energi til at gøre noget. Og så finder vi frem til, hvad kan du gøre – lige nu – som ikke nødvendigvis redder verden, men hvor du er med til at gøre en lille forskel. Hvor du er med til at tage det første skridt. Workshoppen varer 2 timer, og vi vil have, at folk går derfra med følelsen af, at de faktisk KAN noget. At de kan gøre noget nu og her, og at de føler ’handlemod’.
Sydhavnen er et fedt område, fordi det er råt, og det inviterer til at gøre noget. Der er masser af initiativer, som er startet ved, at nogen har set stedet og sagt: ”Hvad kan vi sætte i gang her?” Så på den måde passer ’Handlemod’s workshop super godt ind i miljøet på Sydhavnen. Og det er jo også det, Rethink Activism Folkefestivalen handler om: Vi gør det sgu!”

Peter Matzen og Anne Eggebrecht står bag konsulentvirksomheden ’Handlemod’, som tilbyder undervisning, facilitering og workshops. (www.handlemod.dk.) Gennem forskellige fysiske aktiviteter arbejder Anne og Peter med at få fat i den frygt og de følelser, der kan forhindre én i at handle. ’Handlemod’ arbejder med at komme ud de steder, hvor vi er udfordret – og så få handlet alligevel! Kom og vær med den 15.-17.september på Sydhavnen i Aarhus!