Mød Louise Eltved fra Brønderslev Forfatterskole på folkefestivalen

July 9, 2017 / Program

Mød Louise Eltved fra Brønderslev Forfatterskole på folkefestivalen

”Vi skammer os over vores kroppe, vores køn, vores kultur og vores seksualitet – ja, over alt muligt! På folkefestivalen vil vi derfor sætte skammen til debat. Vi tager udgangspunkt i emnerne fra den populære norske ungdomsserie ’SKAM’, som jeg selv er mega fan af. Jeg er især inspireret af skuespilleren Ulrikke Falck, for hun er en kæmpe kropsaktivist! SKAM-serien er i det hele taget ret banebrydende, fordi den giver os mulighed for at tale om svære emner og samfundsproblematikker på helt nye måder. Vi inviterer forskellige spændende personligheder til at dele deres skamfulde historier på festivalen. Og hvem ved, måske bliver publikum så modige, at de også får lyst til at dele deres fortællinger? Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt – det bliver dritkult!”

Louise Eltved Krogsgård er hverdagsaktivist #6 og leder af Brønderslev Forfatterskole som arbejder for, at vi gennem vores fortællinger kan skrive vores egne historier om, og at vores fortællinger skaber nye muligheder og perspektiver i livet. På Rethink Activism Folkefestival kan du bl.a. møde Louise til debatten ’En verden af Skam’, som sætter spot på skammen og hvordan vi igennem fortællingerne kan sætte skammen fri.