Anna Magrethe Andersen

# 17
Anna Magrethe Andersen

”Jeg blev for mange år siden bedt om at lave et undervisningsforløb med digital historiefortælling og lave film med unge mennesker. Da jeg så havde gjort det, blev jeg spurgt om jeg ikke kunne overtage F16-holdet. Der er rigtig mange ting, jeg gerne vil have kommer ud af uddannelsen. Det at man får en faglighed, og at de unge lærer at samarbejde med andre. Og at de lærer noget om sig selv, at de bliver klogere på deres styrker. Men jeg har jo også en ambition om, at de skal sætte nogle gode aftryk på Aarhus, gøre det til et mere spændende sted, være med til at sætte dagsordenen for, hvad det er der laves af kulturprojekter og være med til at give et kærligt spark til den etablerede kulturverden. Altså, at vi ikke sidder og venter på, at der er nogen, der bør gøre noget, men at de unge får den erfaring, at de selv kan føre ideerne ud i livet.”

 

Anna Margrethe Andersen er ”kaptajn” på F16, som er en uddannelse for unge projektmagere. Den opstod som en konsekvens af, at Den Fri Ungdomsuddannelse blev nedlagt og udspringer af miljøet omkring Frontløberne. Nu har hun sammen med Niels Christian Simmelsgaard startet uddannelsen Kulturentreprenør.