Kim Qvist og Lene Qvist

# 98
Kim Qvist og Lene Qvist

”Sammen med vores datter, svigersøn og barnebarn har vi etableret Topkærgaard, som både fungerer som økologisk landbrug med en tilknyttet gårdbutik og som socialøkonomisk virksomhed, hvor vi hjælper mennesker tilbage til arbejdsmarkedet.
Der er så mange, der falder udenfor arbejdsmarkedet i dag, for vi har skabt et samfund fuld af stress. Det er vi nødt til at gøre noget ved, for vi er ikke bygget til det!
Herude har vi højt til himlen og naturen er rigtig givende for de fleste. Der er også masser af opgaver at tage fat på med et landbrug som vores – dyreliv, fødevareproduktion og den omkringliggende natur. Ja, og sådan en gammel landsbrugsejendom skal der jo også løbende gøres noget ved. Så vi har altid brug for hænder!
Vi drømmer om, at vi med Topkærgaard kan vise, at det kan lade sig gøre at leve og tænke bæredygtigt. Menneskeligt og i forhold til naturen. Endda med flere generationer samlet på ét sted. Hvor vi passer på vores jord. På os selv og på hinanden. Så vi har vi smøget ærmerne op og står tidligt op!”

 

Kim Qvist og Lene Qvist har etableret Topkærgaard – et familieforetagende, som foruden at være en bæredygtig arbejdsplads der skaber jobs for udsatte borgere, fungerer som familiens fælles hjem. Topkærgaard bringer familiens forskellige fagligheder og kompetencer i spil og har fokus på økologi, dyrevelfærd og socialt arbejde. Læs mere topkaergaard.dk