Per Kap Bech Jensen

# 54
Per Kap Bech Jensen

”Landsbylaboratoriet er at sætte kompetencer i spil, formidle på en anderledes måde og lave en masse skæverter, hvor det bare skal gå galt – og også lave nogle ting, som kommer til at fungere.
Det startede med to mennesker, der fik en idé. Vi er begge to tilflyttere. Så stod vi egentlig bare og snakkede om, at vi da skal lave en forkromet plan – der skal ske noget! Vi bor i landsbyen Idom-Råsted i ”Festjylland” – derfor skal det bare være lidt festligt. Hvordan vi gjorde det aktivt, det vidste vi ikke. Derfor ’Laboratoriet’, for at undersøge en landsbys DNA. Hvad er det for nogle samarbejder, der bliver lavet? Hvad er det for nogle kulturer, der findes? Vi lavede Idom Biennalen, som fremover kommer til at foregå hvert andet år i juni. Der var en amfiscene af halm, og så lavede vi en lokal forestilling med lokale islandske heste, to ny-cirkusartister, en kanin og mange andre ting. Der var mange forskellige aktiviteter, som ikke kun var høj kunst, men montering af kulturer. Det var de lokale ressourcer og kompetencer, der kom i spil på forskellige måder.”

 

Per Kap Bech Jensen er en af bagmændene bag Landsbylaboratoriet i Idom-Råsted i Holstebro Kommune. Her bliver der arbejdet med diverse udviklende aktiviteter i landsbyen med fokus på at bruge de lokale ressourcer