Daniel Boysen

# 36
Daniel Boysen

“Vi er et arrangørfælleskab, som arrangerer levende litteratur – altså oplæsning – altid krydret med musik forskellige steder i Aarhus. Det er alt fra etablerede forfattere som Peter Laugesen, Svend Åge Madsen og Lotte Kirkeby til nogen, som for eksempel har en blog eller et tidsskriftbidrag som litterær kuffert. Vi vil ikke binde os på kun at være for vækstlaget eller undergrunden, og vi vil ikke binde os på kun at være for de etablerede. Jeg er selv forfatter, og jeg syntes, at der manglede et eller andet mellem den til dels lukkede elite og de åbne scener. Vi ville gerne finde de talenter, som gemmer sig rundt omkring i Aarhus og give dem muligheden for at komme på en scene, hvor de bliver mødt med respekt. Anerkende at der er noget her, som er godt og så give dem muligheden for at læse op sammen med nogle af de mest anerkendte og nyere forfattere fra hele Danmark. Ikke skelne så meget med, hvor de har udgivet, eller hvor meget de har udgivet, men om vi kan lide det.
Jeg brænder for at give folk mulighed for at prøve deres ting af og prøve at nogen siger til dig, ‘der er faktisk noget her som er interessant, bliv ved med det!’”

 

Daniel Boysen – forfatter er forfatter og initiativtager til Litterær Lounge, et arrangørfællesskab som ønsker at fremme de Aarhusianske forfatteres muligheder for at komme ud på forskellige scener.