# 5
Janne Wohlfeil
“Jeg havde lyst til at afprøve Zero Waste, altså det her koncept med ikke at lave noget affald, men det gik meget hurtig op for mig, at det ikke rigtig var muligt at leve på den måde her i Danmark. Så jeg startede Rå Varer. Ideen er, at man kan reducere alt det emballageaffald som man ellers har, ved at man simpelthen tager sine egne beholdere med. Og så fylder man dem op og bruger det som emballage og bruger det igen og igen, i stedet for bare at tage noget engangsemballage og smide det direkte ud. Jeg ved jo godt, at en lille butik som den her ikke gør nogen stor forskel, men der hvor jeg tror på, at forskellen den ligger, er i det øjeblik hvor det kan inspirere andre til netop at gøre det samme. Jeg tror bare, at det for mig handler om at sætte fokus på problemet. Og vise at der er en løsning.”
Janne Wohlfeil står bag Rå Varer – Århus’ emballagefri butik som ligger på Institut for (X), Godsbanen, Aarhus