Mød de nyankomne / Meet the newcomers

Samtale

Mød personerne bag Den Nye Havn, som er en gruppe, der består af frivillige med eritreansk, kurdisk, syrisk og dansk baggrund. Det centrale formål er at støtte flygtninge i at lave frivilligt arbejde. Flygtninge er derfor i front i gruppens forskellige aktiviteter. Desuden er et væsentligt formål at hjælpe nye flygtninge i Aarhus og omegn med at få etableret deres nye liv. Gruppens navn skal symbolisere, at man som flygtning er nået frem til et godt og sikkert sted, hvor man enten kan blive permanent eller være midlertidig. Gruppens logo er et anker, da det at kaste anker i en ny havn symboliserer, at man har fundet et nyt sted at opholde sig. Desuden anvendes ankeret, der indgår i Aarhus byvåben, som symbol på håb.