Mange af de større byer er pt. ramt af bandeproblematikker, hvor unge har skabt submiljøer forankret i en modkultur til vores samfund. Men hvordan får vi hevet disse unge mænd tilbage på sporet? Der kører pt. en heftig debat politisk, hvor svaret er Jernnæven. Men hvordan finder vi alternative metoder til løsningen af disse samfundsudfordringer?
Comeback har igennem de sidste 7 år arbejdet med målgruppen, for netop at skabe disse løsninger konkret, hvor skabelsen af forretningsmuligheder er en del af vejen frem. Vi inviterer repræsentanter fra det politiske system, kommunale aktører, private virksomheder og fra civilsamfundet ind for at drøfte, hvordan vi i fællesskab skaber bæredygtige løsninger.
Comeback er udviklet med inspiration fra andelsbevægelsen. Det betyder, at de enkelte virksomheder drives som selvstændige, professionelle virksomheder. Men vi støtter op om og samarbejder med den enkelte virksomhed i Comeback Industries fællesskabet.
Hüseyin Arac, byrådsmedlem og socialudvalgsformand – Fadi Kassem, socialarbejder i Aarhus Kommune – Christian Ruhe, direktør i Stofa – Anders Drejer, professor og bestyrelsesformand i Comeback Industries – Poul Kellberg, direktør i Comeback Industries – Ali Chehade, studerende og iværksætter
VIRKSOMHEDEN