I og omkring Aarhus Kommunes udstillingsbygning, ”Bylageret” i den nordlige ende af Sydhavnskvarteret kan du under Folkefestivalen se en helt ny og aktuel udstilling om de store kommunale byudviklings- og byomdannelsesprojekter som Aarhus Ø, Godsbanen, Gjellerup – og selvfølgelig Sydhavnskvarteret, hvor særligt udstillingen af de foreløbige forslag til udviklingen af Kulkransporet demonstrerer, at Sydhavnskvarteret er en bydel under forandring.
I Bylageret vil der være åbent alle dage fra 10 – 17, hvor medarbejdere fra Teknik og Miljø vil være til stede for at fortælle og svare på spørgsmål.
I byrummet omkring Bylageret vil der være mulighed for ophold, for at drikke en kop kaffe eller for at tage del i en række af de aktiviteter som pumptrack og bordtennis, der er etableret i området i samarbejde med DGI.
Samtidig vil man lørdag fra 11-17 og søndag fra kl. 11 – 16 kunne opleve streetart-kunstnerne Rasmus Balstrøm og Malakkai udsmykke den lille, nyetablerede passage fra Kulkransporet til Bylageret med gadekunst af høj, international kvalitet.
Malakkai og Rasmus Balstrøm x Galleri Grisk
KUNSTBYGNINGEN, Finder sted ved bylageret
Malakkai og Rasmus Balstrøm x Galleri Grisk
KUNSTBYGNINGEN, Finder sted ved Bylageret