CEO aktivisme, aktivistiske forretningsmodeller og ‘movement makers’

Oplæg og dialog

← Til program

‘CEO aktivisme’, aktivistiske forretningsmodeller og virksomheder som ‘movement makers’. I disse to timer præsenteres konkrete, danske eksempler på disse tre forskellige former i tre etablerede virksomheder.

Efter oplæggene er der mulighed for at udfritte de tre virksomhedsaktivister for alt, hvad du gerne vil vide!

CEO aktivisme: mit call to action’ i Skagerak

Den danske møbeldesignvirksomhed, som tidligere hed TripTrap, er en af de første danske virksomheder, der er B Corp certificeret. Og dermed en af de virksomheder, der verden over bruger deres kerneforretning til at være med til at løfte aktuelle samfundsudfordringer. Jesper Panduro fortæller om sine erfaringer med at eje og drive en virksomhed, der er fast besluttet på, at vejen til at tjene penge er at gøre det på en ansvarlig måde, hvor man betaler tilbage til det samfund, man er en del af. Og hvordan han som direktør og ejer arbejder med at frisætte medarbejdere til at lave hverdagsaktivisme i lokalsamfundet og udvikle nye, mere aktivistisk inspirerede forretningskoncepter for bl.a. reparation og gensalg af brugte havemøbler.

Call me som ‘movement makers’ med ‘tal ordentligt’ bevægelsen

Call me er et mobilselskab, der lever af kommunikation og som samtidig tror på, at god tone er altafgørende for, at vi trives som mennesker og kan udvikle os. Derfor har de lavet TAL ORDENTLIGT bevægelsen. TAL ORDENTLIGT handler om meget mere end måden, vi taler til hinanden på i samfundet. Call me er et eksempel på en aktivistisk virksomhed som ‘movement maker’, der skaber bevægelser omkring samfundsudfordringer, bl.a. igennem “Tal ordentligt” bevægelsen. Ben & Jerry’s og rengøringsvirksomheden Method er andre ‘movement makers’, der slår sig op som holdningsbaserede og formålsdrevne brands.

Baisikeli: bæredygtig cykelindustri og aktivistisk forretningsmodel

Baisikeli betyder cykel på swahili – og Baisikeli er en privat virksomhed, dedikeret til at forbedre livskvaliteten og gøre transport nemmere og billigere for de fattigste mennesker i verden. Baisikeli har samtidig udlejningsbutikker i Danmark, hvor brugte cykler lejes ud eller sælges. Deres mål er at skabe en bæredygtig cykelindustri i Afrika – intet mindre! Kom og hør, hvordan virksomheden baserer sig på en aktivistisk forretningsmodel, hvor de som en social virksomhed er passionerede omkring deres vision og dedikerer alle ressourcer til deres mission.

Tid og sted(1 time)

  • Lørdag 16/9

    13.00 – 15.00

    Jesper Panduro, direktør i Skagerak – Anthony Lim, salgs- og marketingdirektør i Call me – Henrik Smedegaard Mortensen, stifter af Baisikeli
    VIRKSOMHEDEN